Støttefond til lille Gloria

Den 18.januar 2009

Hej alle sammen. Jeg har ikke skrevet fordi jeg vidste ikke hvor jeg skulle begynde … Det er meget dårlige uger … Jeg fik en mavebacille. Min organisme er meget udmattet lige nu, så derfor en nat var jeg næsten væk fra denne verden, men på mirakuløs vis fik jeg det bedre. Der er nogen deroppe der passer på mig – det er jeg helt sikker på. Jeg var indlagt på hospitalet og koblet på ale mulige drop, har fået meget kraftig diarre´ og i fredags har lægerne besluttet sig til at give mig et pusterum før den næste kemo og udsat den til på onsdag, selv om de ikke var meget for det. Jeg nåede ikke at komme hjem og fik høj feber. Det var sikkert en virus jeg har fået igen. Efter denne kemo har lægerne planlagt en operation som er livsfarlig for mig, men her har jeg intet valg ellers. Jeg vil skrive til jer hvornår skal jeg opereres og så vil bede dem om at bede for mig den dag og ønske mig en god bedring. I må undskylde mit triste brev, men jeg har det så dårligt, at jeg ikke en gang kan lave noget sjov… Tak til alle.

Den 4.januar 2009.

Godt Nytår for jer alle sammen og jeres familier! Jeg ønsker jer alle alt hvad der er bedst i verden, men for det meste helbred, fordi jeg ved hvor dårligt det er, når man mangler den…

I dag er søndag, den 4.januar. Den værste uge i mit liv er overstået. Julenat skulle jeg hasteindlægges og jeg kunne ikke slippe fri før nu. Alle 10 dage var jeg igennem det værste mareridt: jeg kunne hverken sidde eller gå. Det kunne jeg lige så godt droppe. På grund af antibiotika fik jeg svampeinfektion og den svækkede mig så meget, at min mor og far var dødbange på mine veje. De har aldrig set mig i så dårligt stand. Jeg kunne ikke sove hverken om dagen eller om natten. Jeg græd så meget, at jeg fik ondt i halsen og har ikke spist noget som helst ind til nu. Jeg har kun en god nyhed til jer, at jeg har prøvet at gå i dag. Det var ikke nogen stor succes for jeg er for svag, men jeg fik lyst til at lege og jeg har sovet hele natten. Jeg er på den rigtige vej op, fordi jeg skal bare være rask. Jeg er helt sikker på, at i næste uge skriver jeg at alt er i orden og alle de skrækkelige oplevelser er glemt. Godt Nytår og på gensyn i næste uge.

Den 25.december 2008

Først og fremmest vil jeg ønske jer alle – store som små en rigtig god Jul. Jeg vil bare ønske, at alle jeres drømme skal gå i opfyldelse og, at I skal være raske og lykkelige.

Jeg har det o.k., den store kemo er overstået. Jeg har været på hospitalet, men i Julen var jeg hjemme. Det var bare en gave til hele min familie og mig. I det hele taget er Julen miraklernes tid. Disse helligdage var for mig både gode og knap så gode. De var knap så gode fordi jeg stadigvæk er syg og gode fordi jeg ikke var klar over hvor mange pragtfulde mennesker der findes rundt omkring mig. Hver eneste dag finder jeg mange gaver ved mine dør, men … det er ikke det der er det vigtigste. Det at jeres moralske støtte er så store, støtter mig på alle måder. De ønsker mig at være rask. Her skal jeg sige et stort tak til jer alle sammen ….

Den 16.December 2008

Hej alle sammen, jeg har det rigtigt fantastisk. For resten, den kemo som jeg skulle igennem i sidste uge, har lægerne udsat til den 17.december. Det er fordi mit blod var meget svækket og derfor har lægerne besluttet at lade mig få et pusterum for min organisme. I den tid spiste jeg rigtig meget, har fået kræfter tilbage og har tumlet rundt i huset som en tosse. Jeg har fået mine kinder tilbage …. Ja, jeg er parat til i morgen …. Lægerne sagde, at denne gang få jeg meget stærk medicin og derfor kan jeg få indre blødninger, min tissammensætning kan blive så kraftig, at den kan æde min hud itu. Det skræmmer mig. Bare det bliver vel overstået. Kemo skal vare kun i 3 dage og så håber jeg derfor at jeg vil fejre Jul derhjemme. Jeg beder dem om at bede for mig, fordi det hjælper. Og I må meget undskylde mig at min dagbog kommer så forsinket. Jeg ved godt at de følger min kamp nøje, men mine breve skal først nå langt rundt omkring jordkloden og til sidst sendes til Litauen til en meget god mand, som har lavet min hjemmeside. Han har meget travlt i øjeblikket. Og så har vi også tidsforskel … så derfor vi er lidt forsinkede med dette.

Tak endnu en gang til jer alle sammen for jeg ved, at der er så mange, som ikke er ligeglade med mig og min familie.

Den 8.December 2008
Jeg har det faktisk skidt i dag. Jeg kan ikke komme over den sidste kemobehandling. Den har været rigtig slem. … Og den 10.december begynder jeg på endnu en kemobehandling. Jeg aner ikke hvordan jeg vil klare den, fordi enhver kemo tømmer mig mere og mere for kræfter. Jeg har rigtig brug for jeres støtte og håb lige nu. Jeg tror på at jeres tanker skal gå i opfyldelse og der vil ske et mirakel. Der er en ting som er god, nemlig at jeg spiser nonstop for jeg vil gerne mætte mig på forskud. Jeg ved, at senere kan jeg ikke tage noget som helst i munden. I går pyntede vi et Juletræ, men jeg havde ingen kræfter til at glæde mig over dette. Uanset hvad tror jeg på at jeg får set mange Jul endnu i livet. Jeg vil opleve alt det jeg er gået glip af senere. Må I have en god uge og jeg vil skrive til jer hvordan det går med mig senere. 1000 tak!!!

Den 4.December 2008
Jeg er på hospitalet igen. Den vanskelige kemobehandling, som var afsluttet ugen før, har taget meget hårdt på mine kræfter. Jeg har ikke spist i en hel uge og drak kun vand. I hele det tidsrum havde jeg kvalme og den var så stor, at min mor skiftede sengetøj ti gange om dagen. I alle 10 dage var jeg meget ked af det og sur som 10 hvepse, fordi jeg følte mig magtesløs og har ligget i seng. Jeg ville ikke en gang gå. Men jeg har også nogle gode nyheder … I dag fik jeg masser af portioner blod og trombocytter og derfor fik jeg min store appetit tilbage. Lige fra tidlig morgen krævede jeg mad, men havde ikke lyst til at gå eller lege alligevel. Jeg fik ondt i knoglerne fordi jeg har ligget så længe. Jeg spørger min mor hele tiden om hun ikke kunne massere min ryg. Selvom jeg har tabt mig rigtig meget, ser jeg faktisk bedre ud i dag. Det er sandsynligvis jeres ønsker der hjælper mig frem. Tak for hjælpen.

Den 24.November 2008
Hej med jer, jeg er meget træt og udmattet. I torsdags og fredags sugede meget store og skrækkelige maskiner min blod og prøvede at skille stamcellerne ad for resten af blod. Jeg var under lægernes overvågning hele tiden, fordi disse maskiner er så kraftige og jeg er så lille. De kunne suge alt for meget blod fra mig og derfor var denne procedure meget risikabel. I disse to dage lå jeg i sengen og var koblet på drop- og blodposer. Og det var ikke en gang det hele … i fredags begyndte den tredje kemobehandling. Denne gang fik jeg meget stærk kombination af flere mediciner og lægerne advarede os om, at dette ikke bliver en let omgang. Hver anden time tjekkede lægerne min nyrefunktion pga., at disse mediciner har ekstrem store bivirkninger. To dage i træk spiste jeg ikke noget for jeg havde kvalme og var meget ked af det. Jeg følte mig svag og havde ingen ide om hvad jeg ville. I hele ugen knugede min far mig i sin favn. Det er godt at han er så stærk. Jeg kan ikke forestille mig at min elskede mor kan orke at bære mig så meget næste gang.

Jeg ønsker jer alle sammen en god ”Thanks Giving” dag og takker for støtte og omsorg.

Den. 15.November,2008 /lørdag/
Så der er gået endnu en uge … jeg har det meget bedre, bedre end lægerne har håbet på. Jeg har været hjemme i en hel uge, fordi der ikke var nogen grund til at tage til hospitalet. Jeg var i meget godt humør hele tiden, træt en gang imellem, men kvik som jeg plejer. Jeg har spist alt hvad jeg har fået og kunne nå fra bordet, og har været en rigtig sød mors pige. I torsdags var min blodprøve ikke så god ?, så derfor måtte vi tage af sted og så få et lille blod tilskud. På næste torsdag venter mig en stor og ubehagelig procedure, fordi lægerne vil tage mine knoglemarvsceller fra min knoglemarv, som de vil fryse. Når jeg bliver helt færdig med kemoterapi, får jeg dem tilbage. Med andre ord vil jeg få knoglemarvstransplantation. Det bliver ikke nemt, fordi jeg kommer til blive helt isoleret. Jeg vil ikke få lov til at gå fra min seng. Jeg aner ikke hvordan min mor har tænkt sig at holde sin lille basse i sengen? Jeg vil endnu en gang takke for jeres støtte. I er meget vigtige for mig fordi I hjælper så meget. TAK!

Den 11.November, 2008 /tirsdag/
En uge er gået igen. Jeg havde det simpelthen så godt, bare i onsdags tog vi lynhurtigt af sted til hospitalet, fordi jeg pludselig fik meget højt feber. Da lægerne tog min blodprøve, viste det sig, at jeg ikke havde nogen hvide legemer tilbage og mit immunforsvar var fuldstændig nulstillet. Derfor fik jeg feber…. Men jeg var alligevel en sej pige. Alle lægerne var forbavset over at det gik så godt med mig. Jeg ved hvorfor, det er fordi deres ønsker og bøn er blevet hørt. I næste uge skal jeg igen have kemo, men jeg vil tåle den. Det er vigtigt, at jeg ikke få nogen bacille. Men det skal nok gå, fordi min mor passer godt på mig. Jeg får ikke en gang besøg af mine veninder, jeg kan kun tale i telefon med dem. Jeg takker for jeres støtte igen og på gensyn i min dagbog.

Den 31.Oktober, /fredag/. Så, skriver jeg her igen. Jeg har været igennem min anden kur af kemoterapi. Jeg har tålte den bedre og nemmere end den første. Det er fordi min mor siger til mig, at alle beder for mig og ønsker mig en god bedring. Men i dag har jeg det ikke så godt alligevel, jeg ville ikke engang spise min livret – is og slik! I dag er det Halloween og så klæder min mor mig i en Mickey Mouse – kostume. Jeg vil hellere gå ud og lege, fordi det er varm i dag ude. Jeg har set min rutsjebane på vej til hospitalet, jeg savner den. Jeg har spurt min mor, om hun kunne stoppe for at lege lidt med mig. Men nej, det måtte vi ikke. Det er bare fordi min mor er bange for, at jeg skal få en infektion, og så kan det hele blive meget værre. Ja… så bliver jeg nødt til at finde på noget sjovt andre steder, fx at køre på drop – stativet. Jeg kravler op som en lille abekat på stativet, og min mor køre mig via alle hospitalets korridorer. Jeg tror altså også, at lægerne ville køre på dem, men de er bare for store til det. Alle elsker mine blå øjne og mine huer. Derfor skifter jeg dem som sokkerne – flere gange om dagen. Det er lidt ærgerligt, at mine øjenvipper er begyndt at falde ud også, så jeg ikke har noget, der kan give skygge, hvis der komme for meget lys. Ja, jeg har et par timer tilbage, før jeg skal tage af sted hjem og lægerne har besluttet sig til at give mig drop med ekstra blod. Jeg håber, at det ikke er noget ”vildt” blod, så jeg bliver en hel vildbasse derhjemme. Jeg slutter her for min kuglepen er løbet helt tom og jeg er blevet træt. Hej.hej – Bye-bey.

Den 24.Oktober 2008, / fredag /. Efter at jeg har været 10 dage på hospitalet, fik jeg heldigvis lov til at tage hjem. Jeg har ikke feber mere og til alles glæde har jeg fået lyst til at spise igen. Jeg spiser helt vildt meget, fordi jeg skal se få mine kræfter tilbage efter de 12 dage, hvor jeg ikke har spidst. Det er bare ærgerligt, at jeg kun har tre dage til at sunde mig i, for på mandag skal jeg have kemo igen. Og så skal jeg køre frem og tilbage mellem hjem og hospitalet i en hel uge. Jeg håber på, at jeg denne gang slipper billigere, fordi jeg bare er en smuk og dejlig pige, ja ganske vist uden hår… men det gør vel ikke noget?

Den 20.Oktober 2008, /mandag/. Nu er der allerede gået en hel uge siden jeg fik den første kemoterapi. Jeg har det ikke så godt, faktisk har jeg rigtig skidt. Jeg hverken spiser eller drikker. Jeg ved det udmærket, at det ikke er godt. Men det er fordi det gør mig rigtig meget ondt i min lille mund. På grund af medicin og kemoterapi kom der sår i min mund. Min kropstemperatur er ikke stabil og svinger op og hed. Det er sikkert en reaktion på den kemo, som jeg har fået. Men jeg holder mig stærk og kæmper. Jeg ved godt, at det bare er begyndelsen og at jeg skal bruge mange kræfter på det. I foregås begyndte jeg at tabe mit hår, så min far har barberet mig skaldet. Men jeg var nu ikke ked af det alligevel, fordi min mor og min bror Agnius havde købt en hel masse smarte og sjove huer til mig. Og så kan jeg gemme mig under dem, når de uelskede læger kommer og besøger mig. Sådan har jeg det i dag …..